Formandens hjørne okt. 2014. Om tilblivelsen af klubbens første hus på Færgevej 1923.

Som Åreknuden skriver andet sted i dette blad har jeg ryddet op i bestyrelseslokalet. Blandt meget andet fandt jeg originale erindringer fra tiden 1916 til 1923 fra vores gamle formand (1920-23) H. Wedege Mathisen. Det det gør erindringerne særligt interessante, at det var denne formand der satte gang i flytningen af roklubben fra Lillestrand til Færgevej. Mathiesen fortæller, at han kom til byen i september 1916, idet han havde fået ansættelse i den nyoprettede bank ”Banken for Faaborg og Omegn”. Han havde været medlem af Nakskov Roklub, hvor hans far havde været formand.

I 1916 var klubben i pengebekneb, og ledelsen af klubben stod over for et stort arbejde med genoprettelse af både finanser og materiel. Hvad gjorde man i 1916 for at skaffe penge til klubben. Det første Mathisen var med til, var dilettantforestilling 19.november 1916, hvor man opførte ”Eventyr på fodrejse”. Forestillingen gav en pæn indtægt, og gjorde det muligt at bestille en ny 4 årers inrigger. Den nye både blev døbt ”Go-On” den 17. juni 1917. I januar måned 1918 afholdt man igen dilettant- og koncertaften, som gav et overskud på kr. 175. I 1918 får klubben det første damehold og Mathisen skriver ”Det viste sig at være en god ide, at få damerne med i klubben, idet de var glimrende medarbejdere i de kommende års mange bazar- arrangementer”. Som han skriver samlede man penge ind de næste år med årlige bazarer. Den første i 1919 i Priorens Have hvor byens borgere havde skænket værdifulde ting og med en afsluttede fest opnåede man et overskud på kr. 1800. Pengene blev brugt på nye både og hensættelse på en byggefond.

I 1920 var der i øvrigt en bådebygger E. Nordbjerg i Lillestrand som byggede sin første 2 års inrigger til Faaborg Roklub, og som senere byggede til andre fynske klubber.

I 1920 afholdte man igen bazar i Priorens Have, nu over 2 dage, og med et endnu større overskud. Den gamle formand skriver ”Der var også kommet en del nye passive medlemmer til, og vi fik efterhånden borgerskabets bevågenhed, således at roklubben blev regnet som en idrætsklub, man måtte interessere sig for”.

I 1921 begynder man at tænke på det nye klubhus. Fra godsforvalteren på Holstenshus får man tilsagn om tømmer til en meget billig pris. Man forhandlede med byrådet om placeringen af det nye klubhus. ”Ved jernbanestationen var i årene forud blevet fyldt op i et areal mellem gasværket og havnen, og her var opført færgelejer for Mommarkfærgen. Vi havde udset os en plads hernede til vores nye bådehus, og vi opnåede tilsagn herom fra byrådet, ligesom man også lovede at støtte os med et tilskud til byggeriet”.

I 1923 beslutter man sig for at gå i gang med byggeriet. Men Banken for Faaborg og Omegn blev i 1922 overtaget af Den Danske Landmandsbank, og Mathisen blev som følge af dette forflyttet til Bramminge. Som følge af dette blev formandsposten overtaget af postassistent Nielsen, som kom til at forestå nybyggeriet. Under hans ledelse kommer man til at udvide planerne, således at man året efter må bede byrådet om hjælp til at komme ud af de økonomiske vanskeligheder som dette medførte. Mathisen sidder ovre i Jylland og kan efter avisreferaterne fra byrådsmøderne se, at bestyrelsen forsøger at give den gamle formand skylder for klubbens uføre, idet det skulle være den gamle formand der havde udvidet planerne, ud over hvad klubben havde midler til. Mathisen skriver til postassistent Nielsen og byrådsmedlem sagfører Møller (tidligere medlem af roklubben) at man ved næste byrådsmøde må få sagens rette sammenhæng frem, idet Mathisen ellers vil anlægge en sag.   Ved det næste byrådsmøde blev det af sagfører Møller berigtiget, at Mathisen ikke bar noget ansvar for de skete overskridelser. Men efter denne episode tabte den gamle formand desværre alle forbindelser til Faaborg roklub, en forbindelse han ellers gerne ville have bibeholdt.

 Ud over byggesagen beskriver den gamle formand klubbens meritter på kaproningsbanerne. Således om den fynske kaproning i Assens i 1919: ”Vi havde lejet en lille damper Skjoldnæs til turen for kr. 250. Der var ca. 50 deltagere [fra Faaborg]. Det blev en meget stærk storm den morgen vi startede, og nåede først Assens kl 12½. Her var ikke den fjerneste mulighed for kunne ro kaproning i det hav som stod lige mod kysten, så den blev udsat. Da vejret ikke blev bedre ved 5 tiden, besluttede man at spise kaproningsmiddagen, og først kl. henad 8 aften var vejret blevet sådan, at man kunne ro, og kaproningen gennemførtes da i projektørbelysning fra 2 torpedobåde, som var behjælpelig som følgebåd og dommerskib … Kl. 10½ aften var løbene afviklet med 2 sejre til os og resten til Svendborg, og ved 11 tiden stak vi til søs med Skjoldnæs og nåede hjem henad morgenstunden”.