Faaborg Roklub ligger midt i det sydfynske øhav, et af Danmarks bedste rofarvande. Vi er glade for, at andre roere kan have glæde af vores rofarvand, og er altid glade for besøg.
Kort over Faaborg med roklubbens placering.
Vi har ikke køjerum, men vi har 5 madrasser i ergometerrummet, som kan bruges. Gæsteroere er også velkomne til at benytte ergometerrum og bådehal, men overnatning på 1.sal er ikke tilladt. Vi har et veludstyret køkken og badefaciliteter. For overnatning og benyttelse af huset tager vi kr. 100 pr. person pr. dag.
Ønsker man at benytte husets faciliteter uden overnatning så koster det kr. 30 pr. person pr. dag.
Besøg i klubben kan aftales med kontaktperson Bente Aalund
Leje af både skal ligeledes aftales med Bente Aalund. Prisen er kr. 55 pr. sæde pr. dag. Der kan maks. lejes 2 stk. 4-årer og 2 stk. 2-årer samt 1 stk coastal.
ÅBEN RONING
Du kan deltage til åben roning, når du er frigivet roer.
Følgende tidspunkter er der åben roning:
Mandag og torsdag aften kl. 18.00
Mød op omklædt 10 minutter før, så sætter vi hold og tager på vandet.
Herudover bruger vi vores ”rokort” til at slå ture op.
FAABORG ROKLUB TILBYDER
SPORTSRONING
- Formålet er at få pulsen op, træne effektivt og samtidig have det sjovt
- Træningen foregår med sportsroningscoach
- Træningsprogrammerne består af opvarmning, intervaller og afroning
- Det tager KUN 5 kvarter – alt inkl.
- Du går ALDRIG forgæves til en træning – kan vi ikke komme på vandet, så går vi i ergometer
- Vi træner hver onsdag kl. 18.00
- Alle frigivne roere kan deltage – vi sætter hold så alle kan gennemføre og bliver udfordret
- Tilmelding foregår på rokortet
- Kontakt Roklubben for yderligere information – eller besøg os på facebook.
Er DU motiveret for træning med intensitet, høj puls og fællesskabet på et hold? Så prøv sportsroning!
1900: Som den tredje roklub på Fyn, og den 19. i landet stiftes Faaborg Roklub den 26. maj.
1905: Det andet klubhus ved Lillestrand indviet 16. juni 1905.
1923: 5. august 1923 indvies nyt klubhus ved klubbens nuværende placering ved Dosseringen.
1936: 2 kvinderoere på vej til Mommark-færgen med en 2-åres for at ro Als rundt. Trækvognen tilhørte vognmand Just Justesen og den ene pige er mor til Niels Justesen.
1936 og 38 vandt Faaborg Roklub danmarksmesterskab i henholdsvis 2-åres og 4-åres inrigger. I 36 var præmien en ny 2-åres autrigger.
1965: Efter 11 års forarbejde og opsparing indvies det nuværende hus på Langelinie. Huset blev bygget udelukkende ved frivilliges arbejdskraft og kostede kr. 135.000.
Klubbens formænd:
1900 - : Kommis Vestergaard
1903 - 1908: Ingeniør, cand polyt S. H. Krøyer
1909 - 1914 : Jernstøber C. C. Jensen
1915 - 1918 : Boghandlermedhjælper J. Reimers
1918- : Postekspedient J.P.E. Larsen
1920 - 1923: bankbogholder H. Wedege Mathiassen
1923 - 1935: postassistent Aage Nielsen
1935 - 1943: købmand Aage Jensen
1943 - 1945: sparekassefuldmægtig Jens Jørgen Hansen
1945 - 1948: vognmand Erik Justesen
1948 - 1949: fabrikant A. Gottwald
1949 - 1950 : typograf A. Øxenhave
1950 - : Herreekviperingshandler Lars Tvedskov
1950 - 1954: erhvervsrådssekretær Aage Jensen
1954 - 1970: maskinfabrikant O. Th. Jørgensen
1970 - 1983: bankbestyrer Freddy Johansen
1983 - 1984: Lisbeth Johansen
1984 (31/8-28/10): Carsten Lorenzen
1984 - 1986: Per Hansen
1986 - 1992: Grethe Kjeldsen
1992 - 1994: Torben Ærenlund
1994 - 2001 :Lars Barnebjerg
2001 - 2005: Jan Lindegaard
2005 - 2006: Hans Erik Steiner-Johnsen
2006 - 2010: Lars Barnebjerg
2010 - 2016: Gert Flensberg
2016 - 2023: Alice Laursen
2023 - 12/2024: Hanne Sigsgaard
12/2024 - 2025: Kirsten R. Andersen
2025 - : Benn Christiansen